Garanti
NYHED! – Samlet 5 års garanti på vores elbiler*
Elektrificeringen og digitaliseringen har gjort bilerne mere avancerede end nogensinde. Vi har skullet forberede os på et teknologiskifte i en grad, som vi ikke har oplevet før i vores biler, og i takt med dette er der opstået et behov for ekstra tryghed, når vi skal investere i en ny bil. Det ønsker vi hos Škoda Danmark at imødekomme med introduktionen af en ny forlænget garanti, der samlet giver 5 års garanti på vores elbiler
Når Škoda fabrikkens 2 årige nyvognsgaranti udløber, yder Škoda Danmark nu en forlænget garanti ved materiale- og produktionsmæssige fejl på yderligere 3 år, eller indtil bilen har kørt maksimalt 150.000 km.
*Škoda Danmarks garanti gælder for alle batterielektriske biler (BEV), der er solgt af Škoda Danmark (Skandinavisk Motor Co. A/S) til en af vores autoriserede forhandlere, og som er udleveret af den autoriserede forhandler efter den 19. december 2024.
Den forlængede garanti giver dig adgang til at få udbedret en dækningsberettiget fejl eller mangel af en af vores autoriserede Škoda værksteder i Danmark, Grønland eller på Færøerne uden beregning.
Škoda Danmarks garanti omfatter ikke
- Plugin Hybrider (PHEV) og biler med forbrændingsmotor (ICE),
- Digitale tjenester og services,
- Indefra kommende gennemtæring,
- Ekstraudstyr eller tilbehør, der ikke er en del af bilens oprindelige opbygning*
- Fejl på bilens højvoltsbatteri (dette er omfattet af fabrikkens Škoda garanti, der gælder i 8 år eller indtil 160.000 KM),
- Fejl i lakkens opbygning (dette er omfattet af fabrikkens Škoda’s 3-årige lakgaranti),
- Naturlig slitage, eller sliddele, eller
- Vejhjælp
*Dvs. ekstraudstyr eller tilbehør, der ikke blev installeret på bilen i forbindelse med, at den blev bygget på fabrikken.
Yderligere vilkår og betingelser gælder. Du kan læse mere om det i garantibestemmelserne her, eller du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i vores FAQ.
Garanti på Škodas brændstof- og Plugin Hybrid biler
Alle nye Škoda modeller er omfattet af Škoda fabrikkens 2 års garanti, 3 års garanti på lakskader og 12 års garanti imod indefra kommende gennemtæring.
Fabrikkens 2 års nyvognsgaranti: Viser der sig fejl i materiale eller fabrikation inden for to år efter bilens levering til køber, eller opstår der en eventuel nødsituation som følge af sådanne fejl, vil ethvert autoriseret Škoda-værksted i Europa afhjælpe fejlen uden beregning af reparationsomkostninger.
Fabrikkens 3 års lakgaranti: Škoda garanterer, at der i en periode af 3 år efter leveringen af bilen ikke viser sig produktionsfejl i den oprindelige lakopbygning på karrosseriet, herunder lakeret kofanger, spoiler og sidespejle.
Fabrikkens 12 års garanti imod indefra kommende gennemtæring: Škoda garanterer endvidere, at der i en periode på 12 år efter levering af bilen ikke opstår indefra kommende gennemtæringsskader i det oprindelige karrosseri. Se i øvrigt Škodas generelle garantibestemmelser.
Find garantibestemmelser her